Wednesday, January 4, 2017

Første skoledag og flyttesyn. Og lidt tanker om hår.

I går havde jeg første skoledag. Klokken 8-motherfucking-20!! Det er slet ikke et tidspunkt jeg er vant til at eksistere på, så det var rimelig hårdt at komme op. Jeg brugte morgenen på at prøve at finde på undskyldninger for ikke at tage afsted, men da jeg ikke kunne komme på noget godt, måtte jeg jo op på jernhesten og suse afsted.
Jeg havde sat 50 minutter af til at komme derud, men det tog heldigvis "kun" 30. Der er en led bakke på vej ud til skolen. Den er ikke ret stejl, men den er saftsuseme lang!
Nå, jeg kom derud uden at dø alt for meget og så skulle jeg have 3 lektioners kemi. Det gik faktisk overraskende godt, jeg var den der blev først færdig med begge opgaver og det var tilmed korrekt, så noget må jeg da gøre rigtigt. :)
Det tog kun omkring 18 minutter at køre hjem, og det er endda hvor de sidste 3 minutter var at trække cyklen i gågaden.
J var også stolt af mig, men han er jo naturfagslærer, så det skal han næsten sige. :P

Ellers skete der ikke ret meget spændende i går, udover en lækker lasagne til aftensmad.


I dag skulle jeg så til Vejle for at holde flyttesyn i min gamle lejlighed, sammen med inspektøren for afdelingen. Han er pisse flink, så det gik nemt. Og han var overrasket over hvor flot min lejlighed var, på trods af at jeg havde boet der i næsten 5½ år. Vi fik også snakket lidt om lugtedamen og at det er synd at der ikke kan gøres mere for hende.
Til de uindviede: Lugtedamen er en meget ildelugtende kvinde i 40'erne der bor i min gamle opgang. Hun lugter som om hun aldrig har været i bad og så har hun en meget mekanisk stemme. Hun har tidligere været oppe og ringe på min dør klokken meget sent om natten, for at spørge efter en der hed Tobias. Hun har også inviteret op til flere mennesker ind i sin lejlighed og alverdens andre ting. Kort sagt - en meget psykisk syg kvinde der stinker af død og ødelæggelse. Som er creepy af helvedes til!
Nå, det gik alt i alt godt med flyttesynet og derefter tog jeg ned i byen for at mødes med min veninde. Vi fik alt for lang tid til at gå i Matas, jeg spiste en lækker sandwich ved Møllebageren (hvor man også kan købe et stykke lagkage til kun 19 kroner) og vi slentrede generelt bare rundt og havde det hyggeligt.


Nu sidder jeg så i sofaen og kan ikke huske koden til ViaPlay ELLER Netflix. Jeg har ikke brugt nogen af delene siden jeg fik ny computer, så det er lidt kritisk. Jeg kunne selvfølgelig sætte Netflix på på fjernsynet, men jeg vil gerne ligge i sengen og se ting. 1st world problem, I know!

Og så overvejer jeg at farve mit hår pastellyserødt igen. Jeg var vild med farven sidst jeg havde det, men dengang havde jeg også dreadlocks, og balsamfarver og dreads er bare ikke en god kombination. Men hey, det var sgu nice!

Og så selvfølgelig bare med min nuværende frisure, hvilket er med længere pandehår og sideskildning. Jeg tror det kunne blive læx!
MEN! Jeg vil lige høre J om hvad han synes. Det er trods alt ham der skal kigge på mig hver dag, så han må godt have en lille smule indflydelse på mit hår. Lidt. Meget lidt! :P

*Suk*, nu savner jeg jo mine dreads igen, bare ved at sidde og browse gamle billeder. 
Jeg havde dem jo dengang jeg mødte J, men han brokkede sig over hvor meget de kradsede når vi puttede, så jeg redte dem ud. Det fortryder jeg faktisk lidt, for jeg var ret vild med dem. Oh well, men kan jo ikke have det hele. I stedet for dreads har jeg nu en sød kæreste. Det er også værd at tage med. :P

Apropos kæreste, så har han først fri om en times tid. De skulle have teammøde, eller sådan noget, i dag på hans arbejde, så de bliver ved til klokken sent. 
Og så skal vi se Sherlock! Han havde ikke set 3. sæson, så nu skal vi til The Abominable Bride og kommer det nye afsnit. Jeg glæder mig åndssvagt meget! Jeg kan godt lide Sherlock, jeg synes det er en fantastisk serie, men jeg hader altså at vente flere år på nye afsnit. 

No comments:

Post a Comment